Sagsomkostninger

Hvad koster det, hvis en klager får medhold i sin klage?

Hvis klageren ikke får medhold sagen, vil indklagede ikke skulle afholde sagsomkostninger til ankenævnets behandling af sagen. Hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagesagen, vil indklagede være forpligtet til at betale et sagsbehandlingsgebyr. 

Størrelsen af sagsbehandlingsgebyret afhænger af følgende:
  • Tildeles klageren et pengebeløb, som indklagede havde tilbudt klageren, allerede inden sagen blev indbragt for ankenævnet, vil indklagede ikke skulle betale et sagsbehandlingsgebyr.

  • Tildeles klageren et pengebeløb, som indklagede tilbød klageren efter sagens indbringelse for ankenævnet, vil indklagede skulle betale 1.250,00 kr. i sagsbehandlingsgebyr, hvis indklagede er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening. Er indklagede ikke medlem af brancheforeningen, betales et sagsbehandlingsgebyr på 4.000,00 kr.

  • Tildeles klageren et større pengebeløb end tilbudt før eller efter sagens optagelse til behandling i ankenævnet, betales et sagsbehandlingsgebyr på 2.500,00 kr., hvis indklagede er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening. Er indklagede ikke medlem af brancheforeningen, betales et sagsbehandlingsgebyr på 8.000,00 kr.


Sagsbehandlingsgebyret betales til Ankenævnet for Feriehusudlejning, som fremsender en faktura på det respektive beløb. Undlader indklagede at betale sagsbehandlingsgebyret, vil ankenævnet have kompetence til at inddrive kravet via SKAT. 

Derudover vil indklagede skulle betale det beløb til klageren, der fastsættes i afgørelsen, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen.

Du kan læse mere om omkostninger, offentliggørelse og tvangsfuldbyrdelse i ankenævnets vedtægter i §§ 23, 24, 25 og 31.

Vedtægter for Ankenævnet

Se vedtægter
Foto Mads Gregersen Træ Alene I Verdenblå Himmel
Foto: Mads Gregersen

Eksempler på tidligere afgørelser

Ankenævnet for Feriehusudlejning

Vandkunsten 3, 3.
DK-1467 København K

Mail: [email protected]
Telefon:+45 20 33 22 44

Persondatapolitik

 

Andre sider

Klageorganer
Nyttige links
Nyttige EU-links

Oprettet af
Forbrugerrådet Tænk
Feriehusudlejernes Brancheforening