Retning Small ©Nicolas Cho Meier
Foto: Nicolas Cho Meier

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan klager jeg? Hvad er mine chancer for at få medhold? Kan jeg vente med at klage til jeg kommer hjem? Hvad koster det at klage, og hvor lang tid tager det?

Her har vi samlet svar på ofte stillede spørgsmål.

 

Nej, du skal klage, straks du har opdaget fejl eller mangler ved feriehuset. Læs lejebetingelserne.

Du kan se eksempler på tidligere afgørelser her.

Du kan ikke regne med at få kompensation eller penge tilbage, hvis du forlader feriehuset før tid uden aftale med bureauet/udlejer.

Du kan se eksempler på tidligere afgørelser her.

Det overordnede mål for ankenævnet er at være omkostningsbevidst, hvilket betyder en retfærdig sagsbehandling uden store juridiske omkostninger.

Det koster 300 kr. (eller 40 Euro) at indbringe en sag for ankenævnet. Beløbet vil blive returneret til klageren, såfremt denne får helt eller delvist medhold i sin klage.

Nej, der er ingen tidsfrister for indbringelse af en klage for ankenævnet. Man skal dog som klager være opmærksom på, at sagen ikke falder for en passivitetsbetragtning, hvis man har været inaktiv i en længere periode, før klagen indgives til ankenævnet.

Som klager skal man også efter et ophold i et feriehus have forsøgt at nå til enighed med udlejer, inden en klage kan indbringes for ankenævnet.

Du kan læse om klageforløbet her.

Klageprocessen begynder med din udfyldte klageformular med tilhørende bilag. Klageformular med bilag sendes til indklagede (udlejningsbureauet).

Indklagede kommenterer klagen i et svarskrift, som sendes til dig som klager.

Du får her mulighed for at kommentere indklagedes svarskrift i en replik.

Din replik sendes til indklagede, der har mulighed for at komme med en sidste kommentar i en duplik.

Herefter bør sagen være fuldt belyst, og sagen bliver klargjort til forelæggelse for ankenævnet.

Ankenævnet mødes 3-5 gange om året, hvorfor det tager flere måneder at få en sag behandlet.

Klager og indklagede modtager besked fra sekretariatet, når klagesagen er klar til behandling ved ankenævnet.

Der kan gå op til 30 dage fra sagens behandling til forkyndelse. Sekretariatet kan ikke før forkyndelsen udtale sig om resultatet af sagen, da klager og indklagede skal modtage afgørelsen samtidigt.

Det overordnede mål for ankenævnet er at være omkostningsbevidst, hvilket betyder en retfærdig sagsbehandling uden store juridiske omkostninger. Det koster 300 kr. (eller 40 Euro) at indbringe en sag for ankenævnet. Beløbet vil blive returneret til klageren, såfremt denne får helt eller delvist medhold i sin klage.

For en udlejer/et bureau, der er indklaget for ankenævnet og er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening, koster det 1.250 kr. eller 2.500 kr., hvis klageren får helt eller delvist medhold i en klagesag.

For en udlejer/et bureau, der er indklaget for ankenævnet, og som ikke er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening, koster det 4.000 kr. eller 8.000 kr., hvis klageren får helt eller delvist medhold i en klagesag.

En sag kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne. Det kan fx være manglende rengøring, afvigelser fra annonceringsmaterialet, problemer med opvarmning o.l.

Ankenævnet kan dog ikke behandle klager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder, og sager vedrørende person- og tingskader.

Under eksempler på tidligere afgørelser kan du se, hvordan ankenævnet har afgjort forskellige sager.

Du kan læse mere om, hvordan du klager her.

Som udgangspunkt JA.

Ankenævnet behandler klager fra lejere over udlejningsbureauer, som er etableret i Danmark, vedrørende lejers ophold i og leje af feriehus. Feriehuset kan altså godt være beliggende i udlandet, hvis udlejningsbureauet er etableret i Danmark. En klage mod et udlejningsbureau, der er etableret i udlandet, kan dog behandles, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til etableringslandet, eller hvis parterne er enige herom.

Ankenævnet kan dog IKKE behandle klager over lejemål i udlandet, hvis lejemålet er lejet via en portal som fx booking.com eller Airbnb.

Vær opmærksom på, at ankenævnet kun kan behandle sager på dansk, tysk og engelsk. Bilag/dokumenter på andre sprog, vil ikke blive medtaget i behandlingen.

Hvis feriehuset/ferielejligheden er beliggende i Danmark, kan ankenævnet godt behandle klagen.

Ankenævnet kan IKKE behandle klager over lejemål i udlandet, hvis lejemålet er lejet via en portal som fx booking.com eller Airbnb.

Afhjælpningsret og -pligt betyder, at udlejer/bureauet har både ret og pligt til at udbedre fejl og mangler, fx manglende rengøring eller en defekt kaffemaskine, under dit ophold. Det betyder dog, at du straks skal give udlejer/bureauet besked om det. Læs mere om det her og her.

Ankenævnets sekretariat yder ikke råd og vejledning om konkrete sager.

I praksis betyder det, at sekretariatet ikke kan udtale sig om chancerne for at få medhold i en sag eller om en eventuel kompensations størrelse, men kun oplyse om, hvorvidt en given sag ville kunne behandles af ankenævnet. Alle sager er forskellige, så den endelige beslutning om, hvorvidt en sag kan behandles, kan først afgøres, når ankenævnets sekretariat har modtaget samtlige bilag sammen med den udfyldte klageformular.

Her på hjemmesiden ligger der mange eksempler på tidligere afgørelser, så man kan få et indtryk af, hvordan ankenævnet har vurderet forskellige sager. Vær opmærksom på, at ankenævnet ikke kan behandle sager om ting- eller personskade.

Det betyder, at Ankenævnet for Feriehusudlejning er godkendt af de danske myndigheder til at behandle sager iht. vedtægterne. Godkendelsen garanterer ankenævnets autoritet, men ankenævnet drives udelukkende af private organisationer (Feriehusudlejernes Brancheforening og Forbrugerrådet Tænk).

Du kan læse ankenævnets vedtægter her.

Nej, kun en lejer (en forbruger) kan indbringe en sag for ankenævnet.

Hvis du har særlige behov eller krav til feriehuset, så kontakt udlejer/bureauet, inden du booker huset for at være sikker på, at disse kan opfyldes.
Det er vigtigt, at udlejer/bureauet er bekendt med disse behov eller krav, hvis de var en forudsætning for, at du lejede feriehuset.
Du kan se eksempler på tidligere afgørelser her.

Foto Mads Gregersen Træ Alene I Verdenblå Himmel
Foto: Mads Gregersen

Eksempler på tidligere afgørelser

Foto Sarah Green Bro Kvinde Tåge Over Vand
Foto: Sarah Green

Klagevejledning til Ankenævnet

Se klagevejledning

Kontakt

Ankenævnet for Feriehusudlejning

Mail: [email protected]
Telefon: +45 20 36 22 44

Ankenævnet for Feriehusudlejning

Vandkunsten 3, 3.
DK-1467 København K

Mail: [email protected]
Telefon:+45 20 33 22 44

Persondatapolitik

 

Andre sider

Klageorganer
Nyttige links
Nyttige EU-links

Oprettet af
Forbrugerrådet Tænk
Feriehusudlejernes Brancheforening