Klageforløb

Klageprocessen begynder med, at du udfylder klageformularen og vedhæfter de nødvendige bilag.

Når sekretariatet modtager en klagesag, sendes klageformularen i første omgang i "før-høring" hos bureauet (indklagede). Ofte ender denne "før-høring" med et "før-forlig", og man undgår at oprette en egentlig klagesag. Ved et "før-forlig" tilbagebetales klagegebyret til klageren.

1. Klagesagen

Hvis ikke der er indgået et "før-forlig", tjekker sekretariatet, at alle nødvendige bilag er modtaget. Når det er tilfældet, oprettes klagesagen, og klageformularen med bilag sendes til indklagede (udlejningsbureauet).

2. Svarskrift

Indklagede kommenterer klagen i et svarskrift, som sendes til dig som klager.

3. Replik

Du får her mulighed for at kommentere indklagedes svarskrift i en replik.
 

4. Duplik

Din replik sendes til indklagede, der har mulighed for at komme med en sidste kommentar i en duplik.

5. Klargøring

Herefter bør sagen være fuldt belyst, og duplikken sendes til dig. Sagen venter nu på at blive klargjort til forelæggelse for ankenævnet.

6. Afgørelse

Sagen bliver forelagt ankenævnsmedlemmerne ved et møde. Afgørelsen forkyndes for klager og indklagede senest 30 dage efter ankenævnsmødet.

Retning ©Nicolas Cho Meier
Foto: Nicolas Cho Meier

Ofte stillede spørgsmål

Foto Mads Gregersen Træ Alene I Verdenblå Himmel
Foto: Mads Gregersen

Eksempler på tidligere afgørelser

Ankenævnet for Feriehusudlejning

Vandkunsten 3, 3.
DK-1467 København K

Mail: [email protected]
Telefon:+45 20 33 22 44

Persondatapolitik

 

Andre sider

Klageorganer
Nyttige links
Nyttige EU-links

Oprettet af
Forbrugerrådet Tænk
Feriehusudlejernes Brancheforening